K-politiker får inddraget sit K, af demokratiske årsager
- Mati Reese
- Jun 8, 2018
- 1 min read
Updated: Mar 30, 2021

Nasser Hader er blot den sidste i en lang række politikere, der har glemt deres rødder og ikke mindst de danske værdier, som de skylder så meget. Sophie Løhnstop…. Esben Løgne Larsen… Vi kunne blive ved, men lad os fokusere på Nasserens manglende fokus. Hader har i den grad tabt de danske værdier af syne, når han foreslår, at vi ser bort fra præcist de internationale konventioner, der er årsag til, at han fortrækker at bo at Danmark frem for sit vestlige-værdier-fjendske fødeland, Syrien. At han kan foreslå, at en dansker, der er født og opvokset i Danmark, kan blive gjort statsløs fordi han har udvist Danmarkfjendtlige holdninger og handlinger, er et udtryk for Haders manglende værdsættelse og opretholdelse af netop de danske værdier, som han er folkevalgt til at forsvare. En retstats – og for den sags skyld, et demokratis - ildprøve er netop hvorvidt institutionens principper også gælder for de mennesker der vil ofre deres liv på at anfægte de værdier, som man selv vil ofre sit liv på at forsvare. Det er, efter undertegnedes mening, en demokratifjendtlig handling, at Haderens pragmatisme og personlige had mod ”terrorister” der ”nasser på vores demokrati”, har tilskyndet ham til at kassere både retsstatens, demokratiets og de internationale konventioners kerneværdier. Kærligheden til demokrati, betyder ikke at man skal hade anti-demokrater. Det er netop en demokratisk valgte politikers ansvar at være den opgave voksen, at foregå med det gode, konstruktive eksempel på netop det. Det er indtil videre besluttet herfra, at K-politikeren får inddraget sit K indtil han kan leve op til politiske ansvar for at sprede demokratiske kerneværdier i stedet for had.